1. Om planen
Vejledning & forslagstekst
En lokal beredskabsplan gør foreningen mere robust: den skaber overblik, klarhed om ansvar og hurtig handling før, under og efter en hændelse. Planen er frivillig og supplerer myndighedernes indsats – den erstatter aldrig 1-1-2.
Helhedsorienteret beredskabsplanlægning handler om at tænke forebyggelse, håndtering og genopretning sammen, og om at inddrage lokalsamfundets egne ressourcer og netværk.
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning
2. Beredskabsgruppen
Vejledning & forslagstekst
Beredskabsgruppen driver planen. Sammensæt den fleksibelt efter foreningens størrelse og de ressourcer, der er til rådighed – der er ikke én rigtig model. Sørg for en klar opgave- og ansvarsfordeling og udpeg gerne stedfortrædere, så gruppen er robust ved fravær.
- Knyt gruppen til bestyrelsen, og saml relevante nøglepersoner (vicevært, inspektør, administrator).
- Inddrag frivillige og beboere med særlige kompetencer (fx førstehjælp, håndværk).
- Hold gruppen lille nok til at kunne handle hurtigt, men bred nok til at dække behovene.
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (organisering & ansvarsfordeling)
3. Roller og ansvar – hvem gør hvad?
Vejledning
Beskriv ansvaret i tre faser. En tydelig fordeling før, under og efter en hændelse sikrer, at ingen opgaver falder mellem stolene, og at indsatsen kan starte hurtigt.
- Før: forebyggelse, risikovurdering, ajourføring, øvelser.
- Under: koordinering, tekniske tiltag, kommunikation, omsorg for sårbare.
- Efter: genopretning, evaluering og læring – "hvad lærte vi?".
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (før/under/efter-tilgang)
Beskriv ansvaret i tre faser: før, under og efter en hændelse.
Før hændelser (forberedelse)
| Beredskabsgruppen | |
|---|---|
| Bestyrelsen | |
| Vicevært / inspektør | |
| Kontaktpersoner i opgange/zoner |
Under hændelser (håndtering)
| Koordinator | |
|---|---|
| Teknisk ansvarlig | |
| Kommunikationsansvarlig | |
| Kontaktpersoner | |
| Bestyrelsen |
Efter hændelser (opfølgning)
| Beredskabsgruppen | |
|---|---|
| Bestyrelsen | |
| Vicevært / beboer |
4. Hvad kan gå galt hos jer?
Vejledning
Kortlæg de hændelser, der især kan ramme jer, ud fra jeres lokale forhold. Tænk både i akutte hændelser (fx brand, oversvømmelse, strømsvigt) og i sårbarheder (sårbare beboere, kritiske installationer, udefrakommende trusler).
- Markér de relevante hændelser og tilføj jeres egne scenarier.
- Hændelser, I markerer her, danner automatisk grundlag for handlingsplanerne i afsnit 5.
- Vær konkrete om lokale risici – det gør planen brugbar.
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (risiko- og sårbarhedsvurdering)
Mulige hændelser (markér – danner handlingsplaner i afsnit 5)
Udefrakommende trusler
Særlige forhold
5. Handlingsplaner – trin for trin
Vejledning
Lav ét kort ("actioncard") pr. hændelse. Et godt handlingskort er kort, konkret og handlingsanvisende – det skal kunne bruges under pres af personer, der ikke selv har skrevet det.
- Symptomer: hvordan opdages hændelsen?
- Handling: hvem gør hvad, trin for trin?
- Særlige forhold: sårbare beboere, adgangsveje, samlingssteder.
Tommelfingerregel: Sikr altid personer først – dernæst begræns skaden.
Kortene herunder oprettes automatisk ud fra de hændelser, I markerede i afsnit 4. Du kan altid tilføje flere manuelt, og vedhæfte billeder eller PDF (fx foto af hovedstophane eller plantegning).
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (indsats-/handlingsplaner)
6. Kontaktliste
Vejledning
Hold en opdateret liste med nøglepersoner og relevante tjenester. En forældet kontaktliste er en af de hyppigste årsager til, at en plan svigter, når den skal bruges.
Overvej at medtage: beredskabsgruppe · bestyrelse · vicevært/inspektør · administrator · håndværkere (el, VVS, låsesmed) · naboforeninger · kommunal kriseansvarlig · alarmcentral 1-1-2 · førstehjælpere/frivillige.
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (netværk & kontakter)
7. Bygnings- og adgangsoverblik
Vejledning
Skab overblik over de fysiske forhold, der er afgørende under en hændelse: flugtveje, tekniske rum, hovedafbrydere, brandudstyr og samlingssted. Angiv placeringer så præcist som muligt – gerne suppleret med et kort.
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (fysisk overblik)
Kort over foreningen
| Nødudgange og flugtveje | |
|---|---|
| Tekniske rum og adgang | |
| Hovedafbrydere (el, gas, vand) | |
| Brandslukningsudstyr | |
| Samlingssted |
8. Information og kommunikation
Vejledning
Beslut hvornår og hvordan beboerne informeres – både i det daglige og under en hændelse. Brug flere kanaler, så I når alle (også dem uden digitale medier), og hold budskaber korte og handlingsanvisende.
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (kommunikation)
Kommunikationskanaler
Hvornår informeres der?
9. Vedligeholdelse af planen
Vejledning
En plan er kun værd noget, hvis den er aktuel og afprøvet. Gennemgå den mindst årligt, opdatér ved ændringer, og øv den – gerne som en enkel bordøvelse. Brug altid en hændelse eller øvelse til at spørge: "Hvad lærte vi?"
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (evaluering & læring)
10. Dokumentation og opbevaring
Vejledning
Opbevar planen, så den er tilgængelig når der er brug for den – også ved strømsvigt eller netværksnedbrud. Kombinér digital og trykt opbevaring, og hæng en kort Pixi-udgave op på opslagstavlen.
Kilde: Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (dokumentation & opbevaring)